TinkerLab tilbyder kreative, digitale workshops til børn i alle aldre.

HANDS-ON, SJOVT OG MOTIVERENDE

I tinkerLab arbejder vi med udbredelsen af digital dannelse. Vi møder børnene på deres eget læringsniveau og indfører dem i den digitale verdens kreative arena.

Vi underviser i kodning som et kreative, kunstnerisk medie, hvorigennem børnene kan udfolder ideer og tanker gennem hands-on aktiviteter.  

Vi designer apps, koder robotter, laver finurlige opfindelser, hacker web pages, og arbejder med rumlige, digital-fysiske installationer. Hos os skal det at lære være sjovt og motiverende.

 
Photo by Cille Veerasawmy

Photo by Cille Veerasawmy

Photo by Cille Veerasawmy

Photo by Cille Veerasawmy

 

ALLE KAN LÆRE AT KODE

Kode er for vigtig til kun at mestres af de få.

I TinkerLab ønsker vi at gøre programmering til et kreativt redskab for alle interesserede uanset alder og køn. Deltagelse i TinkerLab’s undervisningstilbud forudsætter ikke kendskab til computer sciences men kun nysgerrighed og kreativitet.

Ikke alle behøver at blive eksperter på området, men i et samfund, som i voksende grad er baseret på teknologi, er det vigtigt at forstå hvilke valg (og fravalg) der ligger i udviklingen af digitale produkter.

Vi ønsker, at børn skal være kreative aktører og besidde viden og forståelse for de spil og medier, de interagerer med.




Vi ønsker et digitalt dannet Danmark med aktive, kreative aktører, som besidder de rette forudsætninger for at være kritiske tænkende, digitale medskaber - uafhængigt af køn, alder og etnicitet.

weMindTheGab.png
 

WE MIND THE GAP

Vi ønsker at skabe en læringskultur, hvor alle har lige mulighed for at udfolde deres potentiale - uanset køn - Vi ønsker at skabe en modvægt til den traditionelle tech-undervisnings tendens til at fokusere på drenge.

Ved at styrke kønsbalancen i tech-undervisningen, skaber vi grobund for at alle får samme forudsætninger for at være aktive medskabere af vores fremtidige, digitale samfund.

Vi arbejder på ligestilling i de digitale professioner. Vi mener, at større diversitet vil resultere i produkter, der afspejler befolkningssammensætningen. Derfor arbejder vi for, at få flere kvinder i tech-branchen - til gavn for samfundet.


Følg os på Instagram.